Et integreret sundhedsvæsen
Region Nordjylland og Enversion A/S.
Nord-EPJ beskriver helt overordnet det projekt, der handler om at udskifte Region Nordjyllands eksisterende elektroniske patientjournalsystem med et nyt system leveret af Systematic. Region Syddanmark er i gang med samme proces, og Region Midtjylland var igennem processen for cirka otte år siden.
Region Nordjylland besluttede i 2019 at skifte til et nyt elektronisk patientjournalsystem, og går live med deres nye NordEPJ i foråret 2022. Systemet bag er Systematics patientjournal, Columna, som understøtter klinikernes dagligdag, hvor de kan følge med i status på de enkelte patienter. Columna skal sikre øget struktur, både når det gælder Region Nordjylland og regionernes samarbejde. Regionerne ønsker nemlig at kunne drage fordel af synergien i et fælles system til at skabe et fælles sundhedsfagligt indhold og en fælles fremtidig udvikling (MedicoTeknik). Med Columna får de et klinisk arbejds- og dokumentationsværktøj, der let sammenstiller informationer om de enkelte patienter i én samlet løsning, som giver en mere sikker patientbehandling.
Hvilket problem stod Region Nordjylland overfor?
Region Nordjyllands udskiftning af deres patientjournalsystem implementeres i marts 2022, hvor alle integrationer i projektet skal være på plads. Det nye system, Columna, har mange fordele for klinikernes dagligdag. Region Nordjylland ønsker fortsat at kunne understøtte klinikerne og ledelsen i at kunne udarbejde rapportering, analyser og statistikker på de data, der dagligt indtastes af de mange klinikere, når systemet er blevet udskiftet. Her kommer Enversions ekspertise om behandling af sundhedsdata ind i billedet.
Vi hjælper Region Nordjyllands BI-afdeling med at udskifte deres kildesystem, så deres data warehouse stadig fungerer og fortsat kan trække data ud af EPJ-systemet.
Projektet foregår i tæt samarbejde med Regions Nordjyllands kontorchef for BI og Analyse, Jimmy Klitgaard, som fortæller:
”Region Nordjyllands BI og Analyse-kontor har samarbejdet med Enversion igennem flere år, hvor Enversion løser opgaver centralt i vores data warehouse. Enversions konsulenter er dygtige og engagerede, og giver rådgivning og faglige vurderinger af høj kvalitet. Vi er meget tilfredse med samarbejdet og den måde, hvormed dette indgår som en naturlig forlængelse af vores kontormiljø. Man mærker tydeligt, at Enversions konsulenter ønsker, at vi skal have succes med vores forretning, og det gennemsyrer deres store engagement.”
Kort sagt har vores kompetente konsulenter udviklet et informationssystem og en fuld BI-infrastruktur til at håndtere alle de data, som Region Nordjylland dagligt modtager fra egne og eksterne kilder. Dette er et delprojekt af det store NordEPJ-projekt og kaldes BI-sporet. Informationssystemet er designet som en data warehouse-løsning, der understøtter 19 forretningsprocesser, hvor alt der registreres i sundhedsvæsenet, dagligt loades og transformeres til en fælles datamodel, så data nemt kan trækkes ud og anvendes af slutbrugerne og klinikerne til ledelsesinformation, rapportering, analyser og forskning.
I Region Nordjylland er der stort fokus på at skabe værdi for patienten. Blandt andet ved at give sundhedstilbud, som er tilpasset hver enkelt borgers individuelle behov og muligheder. Regionens nye EPJ, og herunder BI-sporet, kan hjælpe til at understøtte denne vision. Digitaliseringen er nemlig fundamentet for fremtidens sundhedsvæsen, som indebærer en transformation af sundhedsvæsenet, hvor ny udnyttelse af digitale teknologier vil gøre det muligt at nå regionernes mål, herunder med patienten og dennes sundhedsdata som omdrejningspunkt.
Hos Enversion har vores konsulenter stået for implementeringen af kildedata ind i data warehouse til BI-afdelingen og hjælper hermed klinikerne til at kunne lave udtræk, analyser og rapporter baseret på dette data warehouse. Det bliver muligt at lave rapporter om blandt andet økonomi, behandlinger og patientgrupper.
”En gang i døgnet loades data fra den Elektroniske PatientJournal (EPJ) til en kopi-database, der indeholder seneste version af data fra EPJ.
Nye og ændrede data loades herfra og videre til regionens data warehouse, hvor et arkivlag for NordEPJ-data vedligeholdes.
På baggrund af dette arkivlag og arkivlag fra andre kliniske kildesystemer opdateres en datamodel, der understøtter udtræk af data til analyse af mange forskellige forretningsprocesser.
Modellen understøtter eksempelvis analyser og opgørelser på medicin, patientadministration, patientlogistik, korrespondance, patientjournal og booking.”
Udtaler Anne Olsvig Boilesen, Data Warehouse Architect i Enversion.
Vi er stadig i gang med projektet, men målet er fortsat at kunne levere data fra det nye data warehouse i samme omfang, som det i dag er muligt med det eksisterende system, så der fortsat sikres bedre og stærkere grundlag for at kunne træffe beslutninger på baggrund af rapporter og analyser.
Du kan også bruge denne formular til at sende os en besked. Så vender vi straks tilbage.