Intelligent brug af data skal give en bedre behandling på landets sygehuse

I sidste halvår af 2018 indgik Sundhedsdatastyrelsen et samarbejde med Enversion om et stort dataprojekt, der bl.a. skal sikre, at data om danskernes sygdomme og liv fra en lang række kilder samles på én dataplatform. Initiativet skyldes især idriftsættelsen af det nye Landspatientregister (LPR3), der danner grundlag for indrapportering af al aktivitet i sundhedsvæsenet.

Formålet er at skabe bedre behandlingsmuligheder gennem en samlet analyseplatform, der gør det muligt for offentlige og private parter at anvende sundhedsdata på tværs af sektorer til at gøre behandling af patienter mere optimal.

Dataprojektet foregår i tæt samarbejde med Sundhedsdatastyrelsens direktør, Lisbeth Nielsen, som fortæller:

“Vi har indgået et samarbejde med Enversion om at levere LPR3-uddata på nationalt niveau med det formål at opgøre aktiviteten på landets sygehuse og evaluere politiske målsætninger ift. kvaliteten af den leverede behandling. Sammen er vi lykkedes rigtig godt med den opgave, og vi er stolte over udviklingen i vores databearbejdning.”

Når man som patient har været på sygehuset i en af Danmarks fem regioner, er det ikke sikkert, at de andre sygehuse i regionerne, eller såmænd ens egen læge, har adgang til de opsamlede data, der er blevet registreret af det besøgte sygehus. Det er en udfordring, som hæmmer analysearbejdet i sundhedssektoren og dermed udviklingen af nye og endnu bedre behandlingsmuligheder for borgerne nationalt.

Sundhedsdatastyrelsens opgave er at sikre data, idet integration og kvalitetssikring af dette er en afgørende forudsætning for, at data overhovedet kan konverteres til viden og senere anvendes til rapportering, analyse og beslutningsstøtte til gavn for borgerne og det sundhedsfaglige personale.

Det er et krav for løsningen, at det skal være nemt at tilgå al tilgængelig information om indlæggelser og behandlinger på sygehuset. Dette er eksempelvis information om indlæggelsens varighed, patientens alder på indlæggelsestidspunktet, detaljer om skaden, udførte procedurer, registrerede diagnoser og meget, meget mere.

De rapporterede data på patienter og sundhedsforløb på sygehusene i regionerne bliver registreret og samlet hos Sundhedsdatastyrelsen igennem LPR3. Det vil derfor være fordelagtigt, at disse data er tilgængelige for alle i sundhedsvæsenet og ikke kun hos det enkelte sygehus, der har behandlet patienten. Mennesker ligner nemlig hinanden i deres sygdomshistorik – også selv om de bor i hver deres del af landet.

Kort sagt har vores kompetente konsulenter udviklet et informationssystem og en fuld BI-infrastruktur til at håndtere alle de data, som Sundhedsdatastyrelsen dagligt modtager fra egne og eksterne kilder. Informationssystemet er designet som en Data Warehouse (DWH)- løsning, hvor alt, der registreres i sundhedsvæsenet, dagligt loades og transformeres til en fælles datamodel, så data nemt kan anvendes af slutbrugerne til rapportering, analyser og forskning.

”Så snart den daglige indrapportering fra landets sygehuse er afsluttet ved midnat, loades data fra en lang række kildesystemer over til et dedikeret arkivlag på en SQL-server. Fra disse kildedata opbygges den fælles datamodel, hvor teknik og datastrukturer kobles og oversættes til den sundhedsfaglige kontekst, de beskriver. Fælles analysedimensioner opdateres med nyeste stamdata fra kilder som CPR, SOR, SKS med flere og kobles herefter med behandlingerne foretaget på sygehuset. På den måde får vi beriget aktiviteten på sygehuset og tilføjer mere information fra andre kilder. Til slut konstrueres de afledte registre, der anvendes til løbende monitorering af ventetider, udredningsretten samt kræftpakker.”

- Udtaler Per Dahl Rasmussen, Seniorkonsulent i Enversion.

Formålet med BI-løsningen er at sikre bedre data og forbedring af dataadgangen til de sundheds- og helbredsoplysninger, der registreres i den daglige behandling og pleje af patienter, så dataen gøres tilgængelig for alle i sundhedsvæsenet.

Én af fordelene ved dataprojektet er, at det bliver nemmere at se, hvordan patienternes brug af sygehusvæsenet udvikler og ændrer sig over tid.

Det betyder, at man har et bedre grundlag for løbende at forbedre kvaliteten af de behandlinger, der foretages i sygehusvæsenet. Det giver også mulighed for et bedre overblik over patientforløb på tværs af sektorer, som kan være med til at sikre, at ekspertisen udnyttes bedst muligt på de givne afdelinger.

Med de tilgængelige data vil sundhedspersonalet, såvel som Folketinget, kunne anvende denne udviklede BI-løsning til at fremvise analyser og statistikker over, hvordan sundheds- og helbredssituationen ser ud i Danmark lige nu, sætte situationen i perspektiv til tidligere år og kunne sige noget proaktivt om fremtiden på baggrund af udviklingen i sygdomme. Muligheden for højaktuelt at kunne bruge realtidsdata som grundlag for beslutninger har vist sig særlig vigtig i forbindelse med den nuværende COVID-19-situation, hvor sundhedspersonalet er ekstra presset. I situationer som denne er det særdeles vigtigt at have adgang til detaljerede data om sygdomsudvikling og belastning på sygehusene.

Dataprojektet er et eksempel på, at der er rig mulighed for at sikre, at data om danskernes sygdomshistorik samles på én dataplatform, der muliggør, at offentlige og private parter kan anvende sundhedsdata på tværs af sektorer til gavn for både patienter, personale og samfund.